Det virkede som tid for at bryde op og søge nyt, for netop da hærgede regnen og gav så kolde dage, at folk sagde, det var vinter, selvom det var sommer dagen før. I silende regn satte jeg mig ind i den natlige bus fra Quito mod Guayaquil via Santo Domingo de los Colorados. En tur på omkring 300 kilometer i luftlinie, men i bus henimod 500 kilometer. Ikke nogen behagelig tur, alt det den foregår om natten og tager omkring 10 timer. Havde jeg mellem Puyo og Baños været i skæbnens vold, så var jeg det mindst lige så meget denne nat på de ganske vist asfalterede, men ret så hul­lede veje, kunstfærdigt udsmykket med hårrejsende hår­nåle­sving, som måske tilmed blev glatte af regnen. Hvem ved, måske ville det netop denne nat regne så meget, at dele af vejen ville erodere væk, uden at nogen opdagede det, før det var for sent?